Det er dejligt at holde festen i eget hjem og har du ikke pladsen inde i stuen til gæsterne, er det rart at have den ekstra plads, som det giver at have et telt slået op i haven eller på terrassen. Du kan gøre det hyggelig med et flot pyntet telt, med plads til alle dine gæster.

Fordelene ved at holde festen i telt

Et lejet telt kan stort set pyntes op, som var det din egen stue. Der kan stå borde og stole på et fast gulv, hvis du lejer det med. Vælger du en pakkeløsning, kan du gøre festen ekstra nem og festlig. Du kan vælge service, borde, stole og dug. Med loungemøbler, sækkestole, anlæg til drikkevarer og musik, kan du personliggøre din fest og gøre den til noget helt specielt.

Teltet kan du bruge i det meste slags vejr. I solskinsvejr kan du holde teltdøren åben og rulle teltsiderne op. I regnvejr hvor det bliver køligt, er du og dine gæster beskyttet for regndråberne og lejer du varmeanlæg, kan du holde teltet lunt og tørt. Vælg et firma med professionel erfaring indenfor teltudlejning, for at sikre en god løsning.

Teltet til festen gennem livet

Måske står du med dit lille nye barn og skal holde barnedåb? Der sker meget i den første tid omkring dig og din nye familie og barnedåben er en af de første store fester, som bliver fejret for dit barn. Der er meget at holde styr på og festen skal gerne blive god og mindeværdig. For at gøre det hele nemmere kan du leje teltet, hvor du samtidig vælger at få det sat op og taget ned af udlejer, så du selv slipper for besværet.

Når børnene bliver lidt større, vil de gerne invitere gæster fra børnehaven eller fra skolen hjem til fødselsdag. Her er det praktisk og skønt med et telt og med det vekslende vejr, som vi har her på disse breddegrader, er det godt at kunne gardere sig mod vejrets luner. Når solen skinner behøver børnene ikke hele tiden at opholde sig indendørs. De kan lege frit både inde i teltet og ude. Fødselsdagspynten og kagen er i sikkerhed og ofte forbinder børn et telt med hygge.

Diskofesten for de større børn og teenageren kan blive det helt store hit. Med lyskæder, diskolys og lyseffekter kan du lyse teltet op til festaftenen eller natten. Når der er pyntet op og skruet op for musikken fra lydudstyret til dansen og de afkølende drikke kan nydes, er der gang i festlighederne.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her